TLDR: Min ex mener at jeg har været hende utro, fordi at jeg har haft semi-fast kontakt til en kollega fra mit arbejde, som fra mit perspektiv kun har været venskabeligt. Jeg har aldrig selv gjort mig nogle tanker om at flirte eller på anden vis være utro med min kollega, og jeg gjorde også aktivt flere ting, for at gøre kontakten mellem min kollega og jeg mere "ufarlig". Jeg mener stadig ikke at jeg har været min ex utro (der har aldrig været lagt op til noget, og der er aldrig sket noget fysisk, hverken kys eller andet mellem min kollega og jeg), men det mener hun at jeg har, og jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i andre synes. Full story below:

Så, den her kræver lige noget kontekst.

Jeg (25M) og min ex (20K) var i et parforhold i 1 år og 7 måneder ca. Igennem næsten hele parforholdet havde min ex et problem med, at jeg havde kontakt/samtale med en kollega (20K) via messenger.

Jeg har kendt min kollega i lidt over 2 år (altså fra før jeg mødte min ex), og jeg har hverken før, under eller efter vores forhold haft lyst/tanker om, at forholdet mellem min kollega og jeg skulle være andet end venskabeligt/kollegialt.

Problemerne begyndte kort inde i min ex og mit forhold (ca. 1½ måned). Jeg var til julefrokost på mit arbejde, hvor det var meningen, at jeg skulle stå i bar med en anden kollega (M22), som desværre på dagen var blevet syg. Jeg havde skrevet til min kollega og sagt at det var en skam at hun ikke skulle med til julefrokosten, eftersom vi jo er venner, og fordi jeg manglede en makker til min bar-vagt senere på aftenen. Jeg sendte hende også et billede af det bord jeg og vores andre kollegaer havde pyntet.

Vi joker lidt frem og tilbage, fordi hun på daværende tidspunkt også havde et andet job som piccoline, hvor hun samme dag havde ryddet op efter en firmajulefrokost. Hun fortæller i samme samtale, at hun skal hente hendes forældre til en julefrokost de er til, hvortil jeg spørger, om hun ikke også lige henter mig, når jeg skal hjem fra julefrokosten jeg er til (velvidende om at jeg har en aftale med min ex, om at hun kommer og henter mig, når jeg skal hjem). Hun svarer at hun gerne vil hente mig, hvis jeg er fucked og ikke kan komme hjem. Jeg skynder mig at fortælle hende, at jeg kun spørger for sjov (i min brandert synes jeg det var en sjov prank), og at jeg har et lift hjem, men at jeg synes det er mega god stil af hende, at hun alligevel tilbød det, fordi det ville være en lang tur og en mega omvej for hende at gøre.

Jeg er tæske stiv til den her fest. Jeg drak snaps for første gang (og jeg drikker sjældent), og jeg arbejder på en folkeskole med "granvoksne mennesker", som bestemt ikke drak snaps for første gang. Jeg fik derfor hurtigt drukket omkring en 10 stykker, oveni både øl og jägerbombs (det bliver vigtigt senere,  men jeg ser det overhovedet ikke som en undskyldning for at være en dårlig kæreste). Jeg kan næsten intet huske fra omkring kl. 23 (da jeg overtager baren), og da jeg bliver hentet af min ex omkring kl. 01, er jeg nærmest fuldstændig umulig at komme i kontakt med. Vi bliver også gentagende gange nødt til at holde ind til siden, fordi jeg har brug for at brække mig, og da vi endelig kommer tilbage til min lejlighed, er jeg så bevidstløs, at jeg ikke kan gå fra bilen og ind min lejlighed. Min ex tager derfor min telefon, fordi hun vil ringe til min bror (vi er roomies), og prøve at få ham til at komme ud og hjælpe med at bære mig ind i seng. Hun får her øje på beskederne imellem min kollega og jeg, og bliver enormt vred på mig, og begynder at råbe af mig. Det får mig ligesom vækket en lille smule igen, og jeg husker at hun råber at jeg flirter med min kollega, og prøver at være hende utro. Jeg husker ikke rigtig hvad der skete inde i bilen, men ender med at vågne i min seng sammen med min ex den næste dag.

Den næste dag er min ex selvfølgelig mega vred på mig, og meget af dagen går på at jeg forsikrer hende om, at det hun læser som flirt og utroskab, overhovedet ikke er den måde tingene skal læses/forstås på. Jeg blev selv enormt ked af, at min (på daværende tidspunkt) nye kæreste overhovedet kunne tro, at jeg kunne finde på den slags (fordi sådan er jeg virkelig ikke). For lige at give lidt kontekst, så boede min ex på dette tidspunkt på mit værelse (jeg bor i en 3'er med min bror, men hvor det ene værelse kun kan være en stue), og jeg brugte hvert frie minut af hver dag jeg havde sammen med hende. Fra jeg stod op til jeg tog på arbejde, fra jeg kom hjem til vi igen stod op sammen den næste dag. Jeg fortalte hende hver dag hvor meget jeg elskede hende, og hvor glad og taknemmelig jeg var for, at jeg endelig havde fået en smuk, sød og dejlig kæreste (hun var min første og eneste kæreste), jeg kunne give alt min kærlighed til.Hun var (kinda) nødt til at bo hos mig, fordi hun var flygtet fra hendes familie (hendes familie er muslimske og meget traditionelle, hvilket kan være enormt hårde og urimelige kår for en pige fremfor en dreng), og jeg tilbød derfor fra dag 1 vi blev kærester, at hun selvfølgelig bare kunne bo hos mig, så længe hun havde brug for det. Hun arbejdede selv, men hun havde en bil som var meget dyr for hende, hun skulle købe mange ting igen, som hun havde måtte efterlade, og så havde hun generelt lidt svært ved at administrere sin økonomi. Det betød at hun ikke havde nogen opsparing, og at hun ofte var broke midt/sidst på måneden. Jeg krævede derfor ikke husleje af hende, betalte for stort set alt indkøb og hele vores forbrug, jeg sendte hende sågar en enkelt gang eller to lommepenge, oveni at jeg brugte utallige timer på at være "emotional support", fordi hun (selvfølgelig helt forståeligt) var meget ked af og påvirket af hele situationen med at forlade hendes familie. Jeg stod også for 80-90% af det huslige arbejde, som jo nu var fordoblet af, at vi boede to personer på mit værelse.

Derfor kunne jeg simpelthen ikke sætte mig ind i, hvordan jeg åbenbart flirtede med en anden pige, og prøvede at være min nye kæreste utro, som jeg vitterligt dedikerede hele mit "ikke-arbejdsliv" til.

Da min ex og jeg havde snakket færdig aftalte vi at vi var på god fod, og at der ikke har været noget i beskederne, men jeg kunne godt lidt fornemme, at det måske kun var 99% af det, min ex mente. Jeg lukker derfor heller ikke kontakten mellem min kollega og jeg, da vi jo er venner, og fordi samtalen mellem min ex og jeg var endt i, at der ikke har været noget flirt eller unoder i beskederne fra julefrokosten. Jeg får gradvist fornemmelsen af at det måske ikke er helt 100% at min ex stoler på, at der ikke foregår noget mellem min kollega og jeg, og efter et par uger får jeg fornemmelsen af, at hun måske checker mine beskeder, når jeg ikke er på værelset. Jeg beslutter mig derfor for at teste det en dag, og jeg siger jeg går ned i kælderen for at vaske tøj, og efterlader bevidst min telefon på mit værelse. Jeg pakker tøjet og går ud i køkkenet, hvor jeg åbner døren til vores bagtrappe og smækker den igen (uden at gå ned i kælderen). Jeg går i stedet tilbage ind på værelset, hvor jeg ser min ex sidde med min telefon, og rulle beskederne imellem min kollega og jeg igennem. Jeg blev ekstremt ked af det, da jeg følte at det var en kæmpe tillid der lige var blevet brudt, og jeg blev dernæst vred over, at hun havde siddet for kort tid siden og sagt at alting var i orden, nu hvor hendes handlinger viste det stik modsatte. Jeg reagerede ikke ideelt, og kom også til at råbe af hende, hvilket jeg hurtigt stoppede igen (da jeg ved at det er et traume for hende), hvilket var sådan det forløb, hver af de nok 10-15 gange jeg kom til at råbe af hende i løbet af vores forhold. Men jeg havde råbt, og derfor drejede samtalen sig med det samme, fra at hun havde brudt min tillid, over til at jeg havde overskreddet hendes grænse. Hun begyndte også at tage nogle ting ud af kontekst, som lige pludselig blev enormt meget værre end de var ment. F.eks. blev en besked som "love the smile btw haha" set som en kærlighedsærklæring fra mig til min kollega, men som i kontekst, var mig der kommenterede på et billede hun havde sendt en morgen hun havde tømmermænd, så helt herrens ud og smilte fjoget. Et andet eksempel var "så ku du jo overtage brormands værelse, når han flytter ud", som blev set som at jeg hellere ville bo med min kollega end min kæreste, men som i kontekst var en joke jeg lavede, fordi hun sagde at hun ikke kendte Aarhus særlig godt. Jeg kunne forstå (hvilket jeg fortalte hende 1000 gange), hvorfor min ex blev vred, når hun læste beskederne på den måde hun gjorde, men hun kunne ikke forstå, at det ikke var sådan jeg havde ment dem.

Jeg begyndte herfra at skrive med min kollega mindre. Min ex havde sagt, at jeg skrev med hende hele tiden, og at hun følte at min kollega var vigtigere end hende, hvilket jeg tog bogstaveligt, og derfor typisk kun svarede min kollega 1 gang om dagen, selvom hun måske skrev igen samme dag. Min kollega tog efterfølgende ud og rejse i 6 måneder, og vi skrev typisk kun sammen 1-3 gange om ugen, hvor hun fortalte om hvad hun lavede på hendes rejse, og jeg fortalte om hvad der skete ude på skolen. I de her 6 måneder har min ex og jeg det mega godt sammen, og hun fortæller mig på vores ½årsdag, at nu er alt snakken om min kollega lukket og slukket for good, og hun mimer at hun låser munden og smider nøglen væk. Jeg fortæller hende, at det er jeg mega lykkelig over, da jeg aldrig har villet nogle andre end hende, og at jeg havde været så mega ked af det over, at jeg var kommet til at gøre hende ked af det. Det er nok værd at nævne, at der er en af min ex's kollegaer som omkring samme tid skriver til min ex, og mere eller mindre direkte spørger om ikke hun har lyst til at skifte mig ud med ham, oveni at han sender hende hjerter i hans beskeder (hvilket er i skarp kontrast til den kontakt jeg har med min kollega, vi sender ikke hjerter, og der bliver ikke lagt op til noget, hverken på eller mellem linjerne). Min ex giver ham på rigtig fin vis en afvisning og fortæller mig om beskederne, og jeg bliver på ingen måde sur, og griner bare lidt af, at hendes kollega tror han kan måle sig med mig.

Min ex og jeg er også ude og rejse sammen, og hun får også fingre i en fremleje-lejlighed, som hun flytter ind i. Da det bliver sommerferie tager vi igen på ferie sammen, denne gang på Kreta, og her opstår en kæmpe konflikt over min kollega, fordi hun nu kommer hjem fra hendes rejse, og igen skal til at arbejde ude på mit arbejde. Jeg har på det her tidspunkt meget lidt kontakt med min kollega, og jeg har bevidst kun svaret hende en enkelt gang hele ferien (på samme måde som den tidligere ferie), fordi jeg ville give min ex en følelse af, at det var vores ferie, og at det var det eneste vigtige for mig. Samtalen startede som sagt pga. min kollega kom hjem fra ferie (så altså ikke noget jeg var skyld i), og jeg blev derfor vred over at hun bragte det op, når nu hun havde lovet, at den samtale var lukket og låst, oveni at jeg selv gik og aktivt gjorde en indsats for at hun ikke skulle fylde på vores ferie. Jeg blev også vred over, at jeg et par dage inden havde stillet mig op og spillet sange for hende, foran en fyldt restaurant vi var ude og spise på, lært hende at svømme og sørget for at vi fik en masse oplevelser sammen på vores ferie, og at alt dette nu var ligegyldigt, sammenlignet med at min kollega kom hjem fra hendes rejse. Derfor eskalerede konflikten, og voldsomt. Det endte med at vi stod og råbte af hinanden på gaden, og jeg følte ingen anden udvej end at gå fra hende for at få noget luft, da jeg selvfølgelig godt kunne se at det var helt fucked, at vi var endt med at råbe sådan af hinanden midt på åben gade. Da jeg lige havde kølet af, gik jeg også tilbage til hende (vi havde begge telefoner på os, så hvis vi var blevet væk fra hinanden, vidste jeg at vi ville kunne finde hinanden igen). Resten af ferien gik godt.Kort fortalt brugte vi nærmest alt vores tid sammen (igennem hele forholdet), og klart klart størstedelen af den var vi lykkelige, forelsket, og jeg prøvede hver dag at være det for min ex, som jeg følte/troede hun havde brug for.

Efter sommerferien begyndte min kollega igen ude på mit arbejde, og tilfældigvis i min afdeling. Vi er en god håndfuld unge mennesker der har et lille internet fællesskab ude på mit arbejde, som både hun, jeg og en del andre er en del af, så jeg havde før arbejdet med hende engang imellem, men nu hvor vi er i samme afdeling, arbejder vi sammen hver dag. Derfor havde vi også lige pludselig meget at snakke om, både ift. arbejde, men også venskabeligt, da vi lærte hinanden godt at kende, igennem at vi nu arbejdede så mange timer sammen. Derfor "blussede" kontakten mellem min kollega og jeg også lidt op igen, men stadig med det forbehold, at jeg typisk kun svarede hende en gang om dagen (hvilket var igen var et aktivt valg jeg havde taget). Vi sås ALDRIG udenfor arbejdet. Min ex har en veninde som også arbejdede på mit arbejde, og som fortalte min ex, at min kollega og jeg var blevet meget tætte, hvilket satte en frygtelig masse tanker igang i hovedet på min ex. Små ting som at vi hentede kakao sammen, eller at vi sad ved siden af hinanden til et fællesmøde blev gjort til, at vi havde noget hemmeligt kørende, og at jeg var interesseret i min kollega romantisk. Hver gang min ex og jeg havde en konflikt over min kollega forsikrede jeg hende om, at jeg ingen interesse har i min kollega, og at hvis min kollega har interesse i mig, så ville jeg selvfølgelig fuldstændig klokkeklart afvise hende, på samme måde som min ex havde gjort det med hendes kollega. Jeg havde på daværende tidspunkt taget min ex med på 3 rejser, flyttet for hende to gange, og hun boede næsten fast hos mig igen (og igen uden krav til hverken husleje, udgifter eller husholdning), fordi hun var flyttet hjem til hendes veninde, som var enormt strid og forfærdelig at være sammen med. Jeg kunne derfor stadig ikke se, hvorfor jeg åbenbart ville min kollega mere end min ex.

D. 29. oktober havde vi årsdag, som vi fejrede d. 27. og her gik tingene desværre igen galt. Jeg havde planlagt og arrangeret en hyggelig og romantisk aften ude i min fars kolonihavehus, købt hende en 14-karats guldring med diamanter på i gave, og generelt bare sørget for at aftenen skulle være fantastisk for os begge. Aftenen gik super godt lige indtil omkring kl. 01, hvor min kollega svarer på mine beskeder (vi snakker på daværende tidspunkt om film vi gerne vil se i biffen/godt kan lide, og det er eksempler på film som primært er det hun skriver beskeder om). Fordi at jeg venter så længe med at svare min kollega er der typisk mange beskeder at svare på, og derfor tikker der også 10-20 beskeder ind på min telefon fra hende, der kl. 1 om natten, mens min kæreste og jeg fejrer årsdag. Min kæreste ser beskederne, da hun er igang med at skifte en sang på min telefon da min kollega sender dem, og hun bliver rasende. Hun siger at min kollega skriver for at booty-call mig, og at hun nok er i byen og gerne vil have sex, velvidende at min ex og jeg fejrer årsdag. Jeg bliver selv fuldstændig "stunned" i chok over reaktionen, da forslag om film man gerne vil se i biffen ikke lige skriger booty-call i mine ører. Min ex gør et stort nummer ud af at det er tidspunktet det handler om, hvilket jeg overhovedet ikke forstår, da det ikke er noget jeg selv ville have tænkt over. Jeg kan heller ikke forstå hvorfor hun bliver vred på mig, når det nu er min kollega der skriver til mig på det tidspunkt og ikke omvendt, oveni at jeg lige har haft arrangeret en mega god aften og en enormt flot og dyr gave for hendes skyld. Min ex får kølet af, og vi går gode venner i seng, og da vi når til vores rigtige årsdag inviterer jeg hende ud og købte hende en stor buket blomster, for at understrege at det var hende jeg vil ha'.

Min ex krævede, at jeg skulle sige fra og skrive til min kollega, at hun ikke skulle kontakte mig på den tid af døgnet. Jeg gjorde som min ex bad mig om, og jeg skrev til min kollega, at min kæreste ikke ville have at der skulle være kontakt på den tid af døgnet. Jeg havde selv lidt ondt i maven over at skulle gøre det, da det jo i mit hoved ikke var forkert/vigtigt tidspunktet man skrev til hinanden på (nu var det jo ikke ligefrem fordi min kollega og jeg "pillow-talkede" indtil langt ud på natten). Min kollega svarede på dette med et "jaja whatever", som jeg likede, da jeg var glad for, at det jeg skrev ikke blev hørt som skældud. Jeg svarede at det ikke var et vigtigt krav for mig, men at det selvfølgelig skulle overholdes, fordi det var min kærestes behov.

Sådan så min ex ikke på det. Hun blev i stedet utrolig vred over, at jeg havde liket min kollegas "jaja whatever", og det var ikke vigtigt at jeg i samme tråd havde skrevet, at det var vigtigt for mig, at hendes behov blev respekterert/overholdt, selvom jeg ikke var enig i det. Nu vi er på det med likes, så sker der jo det (som de fleste af jer sikkert ved), at når man liker en besked på messenger, så bliver det til et hjerte, på samme måde som det også gør det på så mange andre SoMe platformer. Det var i min ex' optik en hemmelig måde for min kollega og jeg at sende hjerter til hinanden på. Det var en af tingene der gjorde det mega svært for mig, at skulle se hvordan jeg åbenbart var min kæreste utro, når hun så meninger og intentioner i de ting jeg gjorde, som jeg ikke engang selv kunne forestille mig. Ca. siden årsdagen har der været mindre kontakt mellem min kollega og jeg, og mod slutningen af min ex og mit forhold sendte vi måske 4-5 korte beskeder til hinanden om ugen (med flere dages mellemrum), der nu kun omhandlede arbejde, og en sjælden gang imellem en samtale vi havde haft på arbejdet (om noget andet), som blev gjort færdig over besked. Selvom kontakten var nærmest ikke-eksisterende, og ikke indeholdte noget jeg ikke ville kunne snakke med hvem som helst om, så var min kollega stadig et kæmpe omdrejningspunkt for min ex, der igen havde permanent på mit værelse (hun endte med at måtte flytte tilbage på mit værelse i flere måneder efter årsdagen, fordi veninden hun boede med legit var helt forfærdelig). Vi havde stadigvæk ofte konflikter om hvorvidt eller ej jeg var ude på at skifte min ex ud med min kollega, og hver gang blev skylden lagt på mine skuldre, og jeg blev beskyldt for utroskab (hvilket er noget jeg altid har vidst, jeg aldrig kunne finde på).

Havde min ex sagt til mig: "Skat, jeg er simpelthen for utryg ved din kollega. Jeg ved godt at du ikke mener noget med det, og jeg forstår også godt at du ikke er ude på at flirte med hende, men jeg har brug for at du stopper kontakten med hende", så havde jeg også gjort det. Problemet for mig var, at det at jeg skulle stoppe kontakten med min kollega var ensbetydende med, at jeg skulle indrømme og anerkende utroskab og indrømme og anerkende at jeg havde flirtet med min kollega, og den ville jeg simpelthen ikke have på mig. Fordi sådan er jeg ikke, alle mine handlinger viste, nej skreg det modsatte, og jeg havde og har som sagt aldrig gjort mig tanker om min kollega på andet end på venskabelig eller kollegial vis.

Hvorfor var kontakten vigtig for mig, kan man måske sidde tilbage og spørge sig selv om. Jeg har været en rigtig lorte barndom igennem. Jeg er blevet mobbet igennem 3 folkeskoler (og altså sådan fr mobning, mine klassekammerater prøvede engang at hænge mig, og har tyrret mursten efter mig med bonuspoint for at ramme mig i hovedet, for bare at komme med to af 100000 eksempler), og har aldrig rigtig følt at der har været nogle af mine jævnaldrene der rigtigt ville mig. Jeg har meget få venner (nok nærmere bekendte) fra min tid i folkeskolen, og mine venner fra gymnasiet har jeg stort set heller ikke kontakt med. Jeg synes derfor det var mega rart at der endelig var en fra min vennekreds der oprigtigt gad mig. Det prøvede jeg også utallige gange at forklare min ex, men det var aldrig vigtigt nok, til at det kunne overskygge alt det hun selv gik og tænkte.

Så ja, overskriften er "am I wrong for this". Min ex mener at jeg har været hende utro, og jeg er ikke enig, men hvad tænker i?