Kære brevkasse. Jeg har været i et forhold i knap et år, hvor vi begge er omkring de 20. Jeg elsker min kæreste helt afsindigt meget, men siden starten af vores forhold har vores største, og stort set eneste, problem været, at jeg har det enormt svært med min kærestes fortid. Jeg var selv jomfru inden jeg mødte ham, hvor han har været sammen med en del, heriblandt flere jeg kender. Det har jeg det rigtigt svært med. Jeg ser sex som noget meget personligt, som man ikke har med alle og enhver, og har derfor enormt svært ved at forstå hvordan han kan have haft den “forbindelse” med så mange andre. I mit hoved er det en stor ting at dele sammen, og når han forsikrer mig om at det jo ikke er noget han tænker på overhovedet, er der en del af mig der simpelthen bare ikke kan forstå det. Jeg bliver enormt jaloux over det, og tænker rigtig meget over det. Gennem vores forhold har der været perioder hvor det har gået bedre, og jeg ikke rigtigt har tænkt over det, men det kommer altid tilbage. Jeg bliver besat af dem han tidligere har været sammen med, og bl.a. stalker deres sociale medier. Jeg er selvfølgelig godt klar over at den del kun gør det sværere for mig selv – men jeg har enormt svært ved at lade være. Jeg blokerer dem, men “ophæver” selvfølgelig altid bare blokeringen igen. I de perioder hvor det går slemt, fører det naturligvis altid til problemer og vi har været ved at slå op over det flere gange. Ikke fordi jeg har lyst, men fordi jeg simpelthen får det fysisk dårligt af at se på ham, fordi det minder mig om hans fortid, og fordi det gør så ondt at tænke på hele tiden.

Jeg har gjort det klart fra starten for min kæreste, at jeg ikke vil have at han skal have kontakt til nogle af pigerne. Det lovede han at han ikke havde.
Da jeg ikke kan forstå hans relation til dem, førte også til at jeg for nogle måneder siden tjekkede hans telefon. Jeg er godt klar over hvor forkert det er, så det er der ikke nogen i kommentarerne der behøver at forklare. Jeg skammer mig naturligvis over det. På hans telefon fandt jeg ud af at han stadig havde kontakt til nogen af pigerne i form af Snapchat. Jeg ved ikke om det “bare” var at sende snaps eller om de rent faktisk skrev sammen. Han påstod at det var det første, og jeg valgte at stole på ham. Han havde desuden kontakt til piger han ikke har været sammen med, men kun skrevet med. Jeg skulle selvfølgelig aldrig have kigget de beskeder igennem – de var trods alt allesammen fra før vi fandt sammen. Play stupid games, win stupid prizes, jeg ved det godt. Jeg fandt gemte beskeder af ham der havde haft “online-sex” (?? – sendt billeder af sig selv onanere) med en anden pige. Han har bragt op flere gange at han ikke havde gjort det med nogen andre før mig, og derfor sårede den del mig især, da det jo betød at han bevidst havde løjet. Da jeg konfronterede ham med det, sagde han at han havde løjet, fordi han skammer sig over sin fortid, og ville ønske han “var mere som mig”. Det gjorde ondt at høre, for jeg ved jo godt hvor svært det også er for ham. Jeg sætter ham sådan set i en lorte situation, for han kan jo intet gøre ved sin fortid. Alligevel synes jeg det er svært at finde rundt i, for han havde stadig kontakt til pigerne indtil jeg opdagede det. Han sagde at det ikke var noget han tænkte over overhovedet, men den del kan jeg simpelthen ikke forstå. Hvordan kan han ikke tænke over det når han får en snap af deres ansigt, og bliver mindet om hvem de er? Eller når han har liket deres instagram posts? Jeg vil så gerne stole på ham når han siger det, men jeg kan overhovedet ikke forstå det.

Anyways, den situation gjorde selvfølgelig kun det hele værre, i det jeg nu har markant sværere ved at stole på ham. Men jeg elsker ham virkelig, virkelig højt. Jeg vil så gerne være sammen med ham forevigt, men lige nu er jeg seriøst konstant ked af det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg synes jeg har prøvet alt for at komme over det. Det går godt max 1,5 måned, inden jeg “får det dårligt” igen. Jeg er i sådan en periode lige nu (surprise), og jeg bliver nødt til at finde en løsning, for jeg kan ikke leve med, at selv hvis jeg får det bedre, kommer det altid igen. Det er ikke fair overfor hverken mig eller min kæreste, synes jeg.
Vi var på restaurant for cirka en uge siden, hvor en af de piger han har været sammen med, var vores tjener, og det udløste ligesom at jeg fik det dårligt igen. Jeg har det sådan, at jeg ikke engang kan kigge på min kæreste uden at få det dårligt. Det er forfærdeligt, for jeg elsker min kæreste mere end noget andet. Det gør så ondt på os begge, at jeg har det sådan her. Jeg vil så oprigtigt gerne være sammen med ham, og det er derfor jeg søger hjælp. Jeg håber der er nogen der har nogle gode råd, for jeg bliver nødt til at komme mig permanent over det, for uanset hvor meget jeg elsker ham, kan jeg vel ikke gå resten af mine dage og være ulykkelig?

Jeg ved godt at der helt sikkert er nogle der synes at jeg er barnlig, og det forstår jeg sådan set godt. Bodycount burde ikke være et problem, men når jeg kommer som jomfru, og slet ikke kan forstå den “verden”, er det bare virkelig, virkelig svært for mig at sætte mig ind i det.

Så kære Reddit: Hvad gør jeg? Jeg vil så gerne kunne se bort fra det. Jeg håber der er nogle der har nogle gode råd 💔

EDIT: Jeg har fået en masse kommentarer – jeg har fået rigtig god hjælp, men også nogle trælse kommentarer. Jeg synes jeg har gjort det tydeligt i opslaget, at jeg anerkender problemet, og at det er mig der skal arbejde med mig selv. Det har jeg tilsyneladende ikke, for jeg har fået enormt mange kommentarer om at jeg skal gøre det, og at jeg skal stoppe med at give min kæreste skylden. Jeg synes jeg har gjort det meget klart, at jeg godt ved det er mig der er problemet og ikke ham.
Jeg vil gerne frabede mig flere af den slags kommentarer, for jeg er altså godt klar over det. Det er jo det hele opslaget handler om. Det jeg spørger om hjælp til er en løsning på problemet. Jeg har anerkendt problemet, og at det er mig der skal finde en løsning. Jeg ved bare ikke hvordan. Jeg håber at det her hjælper på at jeg ikke modtager flere af den slags. Tak.
Jeg har fået rigtig fin hjælp af andre, der har anbefalet mig professionel hjælp og jeg har allerede taget kontakt til min læge. Jeg har desuden via andres kommentarer fået sat ord på hvad mit problem kaldes (retroactive jealousy). Det er enormt dejligt, for det gør det en del lettere at finde og få hjælp. Tak til jer der har hjulpet.
Hvis der er flere, der endnu ikke har kommenteret, som har andre løsninger, skal I være velkommen til at kommentere dem. Men, jeg vil gerne lige understrege igen at jeg ikke mangler at få at vide at jeg skal anerkende problemet og at det er mig der har et problem og skal arbejde med mig selv osv… Jeg leder efter en løsning, for jeg har allerede anerkendt det. Tak.