Over- eller underreagere jeg?

Forbered jer på et lidt langt skriv😅

Min kæreste (M22) var i sine teenageår sin daværende kæreste utro, hvilket var noget jeg lige skulle bearbejde, før jeg ville indgå i forhold med ham. Jeg får det lagt bag mig, og forstår at fortid er fortid, samt at han var så ung.

Jeg oplever så nogle måneder inde i forholdet, at der popper en mærkelig besked op på hans tlf, mens jeg sidder og bruger den (især i starten af forholdet, brugte vi bare den af hinandens telefoner, der lå tættest). Jeg trykker så ind på beskeden, og læser, at han har komplimenteret sin venindes (en han trænede med) røv, noget som jeg personligt ser som grænseoverskridende i et forhold. Jeg vælger ikke at konfrontere ham, både fordi jeg har dårlig samvittighed over at trykke ind på beskeden og læse videre, samt at jeg er super dårlig til, at snakke om de “negative” ting i vores forhold. (Noget jeg arbejder på, ved for nogle måneder siden, at være startet til psykolog med problemet).

Ca nu et år senere ligger jeg mærke til, at han er begyndt at skrive meget med en kvinde, hvilket i sig selv ikke er er problem, da jeg mener, at man godt kan have venner af modsatte køn i et forhold. Problemet opstår, da jeg ser han begynder at tjekke sin tlf hver gang, han har muligheden for at se, om hun har svaret. Han har aldrig skrevet med nogle, når vi har siddet og kigget på hans tlf samtidig, det gælder både kammerater, familiemedlemmer eller veninder, så jeg anede ikke, hvad deres samtale gik ud på. En dag kommer jeg så hjem fra arbejde, og min kæreste sidder på computeren og skriver med denne veninde, men opdager ikke at jeg er kommet hjem. Da han så hører mig bag ham, skynder han sig at skifte fanen. Det er her jeg bliver mistænkelig, og gør det, der slet ikke er okay, og tjekker hans tlf.

Her finder jeg ud af, at dette er en muslimsk kvinde (min kæreste er dansk ateist). Han starter tidligt med at sige, at han ikke er i et forhold, og er ved at prøve og gå i cølibat. Kvinden roser ham, for hans mod på at prøve, og skriver at hun er stolt af ham. Det er i øvrigt slet ikke rigtigt, vi har fin sex, og min kæreste var som single konstant sammen med one Night stands, så hvor den kom fra, ved jeg ikke. Ydermere skriver han, at han arbjeder en del (også løgn), fordi han jo skal “arbejde for at kunne forsørge sin kommende hustru”, dette er overhoved ikke en holdning han har (det er altid mig der betaler sidst på måneden, når han ikke har flere penge. Samt joker med jeg gerne må forsørge ham)
Generelt skriver han en masse, som virker til at være for at tilpasse sig hendes holdninger.

Side bonus skriver han også til hende, at han ville skulle have hele pakken, hvis de skulle være sammen, “teoretisk set”.

De skriver videre om alt og ingenting, hvor min kæreste gentagende gange spørger hende sende billeder af hende, da det gør hans dag bedre, samt hun skal sende nogle, hvor hun smiler. Udover dette, skriver de lidt om hvor de bor, hvor min kæreste nævner, at hun ville kunne passe godt ind her, hvor vi bor.

Personligt ser jeg dette som utroskab, og konfronterer ham med det. Han siger, at han skrev han var single, for at hun ville skrive med ham, hvilket han var interesseret i, grundet hans interesse for at lære om religionen. Det troede han ikke på hun ville, hvis han havde en kæreste, siden hendes fremtidige mand slet ikke måtte have kontakt med modsatte køn.
Han indrømmer det at spørge hende om gentagende billeder af sig selv er mærkligt, nu når han kunne se det gjorde mig ked af det. Samt generelt at få viden om religionen på denne måde.
At skrive hun ville passe godt ind var bare “et foreslag” til et sted hun kunne bo, da han synes vi bor i et godt kvarter.
At han skulle have hele pakken for hende, var bare et kompliment, fordi han synes hun er en oprigtig intelligent kvinde.

Det skal lige siges, at der også var en del beskeder med ren interesse spørgsmål om religionen iblandt, og der blev også skrevet om, hvordan hendes fremtidige mand skulle være, og at han skulle være muslim.

Jeg forklarer, at komplimenterne er over min grænse, og vi får snakket igennem vores forskellige grænser for, hvad man skriver til venner. Han forklarer, at han altid har haft problemer med, hvad man skriver til veninder og hvad man ikke skriver, da hans singleliv med veninder altid har ført til, at de lavede mere end at være venner. Hvilket hænger sammen med, at han allerede før vi fandt sammen sagde, at han ikke synes mænd og kvinder bare kan være venner.
Hvis dette er er reelt problem han har, føler jeg, at jeg er et røvhul for “bare” at droppe ham for denne episode.
Vi ender med at aftale at vi spørger hinanden, hvis vi er det mindste i tvivl om, om modparten ville synes noget man skrev til en ven, er over grænsen.

Mit problem er nu, om jeg ikke ved om jeg bare er naiv og ikke kan se, at jeg er blevet stukket en røver. Især siden, at kvinden afviser at kunne være sammen med en af anden tro, samt at min kæreste aldrig ville kunne vente med sex til ægteskabet, så han ved godt ideen om noget, ville være udelukket. Eller om vi må komme igennem dette, hvis nu det faktisk er et problem han har, som vi skal have løst sammen.